Videoblog uge 44 år 2014
Videoblog uge 42 år 2014
Videoblog uge 40 år 2014
Videoblog uge 38 år 2014
Videoblog uge 36 år 2014
Videoblog uge 35 år 2014
Videoblog uge 33 nummer 2 år 2014
Videoblog uge 33 år 2014
Videblog uge 32 nummer 2 år 2014
Videoblog uge 32 år 2014

Præsten videoblogger

Jeg har længe haft en ide om at lave en videoblog. En ugentlig video, med tips om bøger og film og gode redskaber til kirkerne, lidt snak om forskellige emner, en introduktion til den kommende søndags prædiketekst, osv.
Nu er jeg gået i gang - og har lavet en playliste på YouTube, man kan følge.
Videobloggen kan også ses på min hjemmeside (riisjensen.dk, klik her) og på hjemmesiden for mit pastorat (tangsøkirkerne.dk, klik her)

Se premieren på den første videoblog her:



Og find playlisten (som man kan abonnere på) ved at klikke her.

Info
Antal:
"Discipel - bog af Carsten" | 150 DKK | "det ved jeg ikke"25 DKK

6 måneder

I går var det 6 måneder siden, at vi flyttede fra Stubbekøbing til præstegården i Møborg.
Et stort spring, fra Falster til Vestjylland.
Og så alligevel ikke, eftersom jeg er jyde og har boet i Vestjylland i 19 år.

Men et stort spring var det alligevel, efter 7 år på Falster. Især var det en udfordring at flytte fra et hus, som vi den dag i dag stadig ikke har fået hverken solgt eller lejet ud.
Men vi har fulgt det kald, vi har fået, fra Gud og fra menighederne her. Og så tager Gud sig af resten og giver os lige præcist det, HAN mener, vi har brug for.

Og hvilke 6 måneder det har været.
Fantastisk, vidunderligt. Skønne menigheder, skønne og givende og udfordrende arbejde og tjeneste. Et stort, skønt hus. Dejlig natur.
Vi er Gud taknemmelig for disse 6 første måneder.
Ja, ja. Et halvt år er ingenting, men når man lige er flyttet og begyndt en "ny" tilværelse, så betyder det første halve år rigtig meget.

Déjà-Vu

Der skyllede et væld af følelser og erindringer ind over mig, da jeg en dag på internettet fandt et hørespil, jeg lyttede meget til som barn. Dengang i 1980'erne kunne man købe kassettebånd med hvad der svarer til radioteater - altså med skuespillere og lydeffekter.
Nogen havde været så venlige at digitalisere et af disse kassettebånd og lagt det ud på internettet, og da jeg sad og lyttede til det, fik jeg et déjà-vu:
Alle de billeder, jeg havde i hovedet som barn, da jeg lyttede til kassettebåndet dukkede op igen. Alle de følelser, jeg følte dengang, da jeg sad på biblioteket som barn med lukkede øjne og lyttede og lod fantasien sætte billeder på hørespillet.

Det var en næste voldsom oplevelse, da jeg nu som voksen genhørte hørespillet.
På samme måde har jeg det, når jeg finder de sange frem, som jeg lyttede til som barn og som ung. For et par dage siden tændte jeg for et stykke musik på min computer, skruede op og sagde til mine børn: "Kom og hør! Det her lyttede jeg til, dengang jeg var dreng".
Mine børns første reaktion var: "Hold fast, hvor det lyder gammeldags".

Og det gør det. Lyden er gammeldags eller "dated", som man siger.
Men jeg kan stadig godt li' at høre det. Det vækker ikke bare minder. Det er musik og ord, der var med til at forme mig som barn. Forme min tro (musikken var fra et dengang populært kristent band).
Så nu hører jeg de gamle sange i bilen, når jeg kører alene. Og bliver igen opbygget af det og kan mærke, hvordan musikken og ordene taler til mig og rører noget ved mig, fordi det var de samme ord, der formede min tro og gav retning til en del af mit liv som barn.

Et vidunderligt déjà-vu.
Ligesom at sætte sig hos bedstemor og sige: "Bedstemor, fortæl dén der historie igen".
Fortæl det gamle budskab, det bedste som jeg ved.

Sådan lød det også i en sang, som blev sunget ofte, dengang jeg var barn.
Giv mig et déjà-vu. Giv mig - ikke nødvendigvist det "gode, gamle" - men det sande, gamle budskab.
Giv mig det, der ikke er smurt ind i smart markedsføring og kvalmende strygere og forsøg på tidssvarende nyfortolkninger og skæve vinkler.

Fortæl det gamle budskab,
det bedste, som jeg ved,
om Jesu magt og nåde,
om Jesu kærlighed.
Fortæl det ganske simpelt
som til et lille barn;
thi jeg er træt og såret,
omspændt af syndens garn.

Fortæl mig det kun langsomt,
så det kan trænge ind,
det budskab om forløsning,
dybt ind i sjæl og sind.
Fortæl mig det ret ofte,
jeg glemmer let igen;
thi morgenduggens friskhed
ved middagstid svandt hen.

Søg og find

Mine nyeste videoer

Nye prædikener


Søg i Bibelen