6 måneder

I går var det 6 måneder siden, at vi flyttede fra Stubbekøbing til præstegården i Møborg.
Et stort spring, fra Falster til Vestjylland.
Og så alligevel ikke, eftersom jeg er jyde og har boet i Vestjylland i 19 år.

Men et stort spring var det alligevel, efter 7 år på Falster. Især var det en udfordring at flytte fra et hus, som vi den dag i dag stadig ikke har fået hverken solgt eller lejet ud.
Men vi har fulgt det kald, vi har fået, fra Gud og fra menighederne her. Og så tager Gud sig af resten og giver os lige præcist det, HAN mener, vi har brug for.

Og hvilke 6 måneder det har været.
Fantastisk, vidunderligt. Skønne menigheder, skønne og givende og udfordrende arbejde og tjeneste. Et stort, skønt hus. Dejlig natur.
Vi er Gud taknemmelig for disse 6 første måneder.
Ja, ja. Et halvt år er ingenting, men når man lige er flyttet og begyndt en "ny" tilværelse, så betyder det første halve år rigtig meget.

Déjà-Vu

Der skyllede et væld af følelser og erindringer ind over mig, da jeg en dag på internettet fandt et hørespil, jeg lyttede meget til som barn. Dengang i 1980'erne kunne man købe kassettebånd med hvad der svarer til radioteater - altså med skuespillere og lydeffekter.
Nogen havde været så venlige at digitalisere et af disse kassettebånd og lagt det ud på internettet, og da jeg sad og lyttede til det, fik jeg et déjà-vu:
Alle de billeder, jeg havde i hovedet som barn, da jeg lyttede til kassettebåndet dukkede op igen. Alle de følelser, jeg følte dengang, da jeg sad på biblioteket som barn med lukkede øjne og lyttede og lod fantasien sætte billeder på hørespillet.

Det var en næste voldsom oplevelse, da jeg nu som voksen genhørte hørespillet.
På samme måde har jeg det, når jeg finder de sange frem, som jeg lyttede til som barn og som ung. For et par dage siden tændte jeg for et stykke musik på min computer, skruede op og sagde til mine børn: "Kom og hør! Det her lyttede jeg til, dengang jeg var dreng".
Mine børns første reaktion var: "Hold fast, hvor det lyder gammeldags".

Og det gør det. Lyden er gammeldags eller "dated", som man siger.
Men jeg kan stadig godt li' at høre det. Det vækker ikke bare minder. Det er musik og ord, der var med til at forme mig som barn. Forme min tro (musikken var fra et dengang populært kristent band).
Så nu hører jeg de gamle sange i bilen, når jeg kører alene. Og bliver igen opbygget af det og kan mærke, hvordan musikken og ordene taler til mig og rører noget ved mig, fordi det var de samme ord, der formede min tro og gav retning til en del af mit liv som barn.

Et vidunderligt déjà-vu.
Ligesom at sætte sig hos bedstemor og sige: "Bedstemor, fortæl dén der historie igen".
Fortæl det gamle budskab, det bedste som jeg ved.

Sådan lød det også i en sang, som blev sunget ofte, dengang jeg var barn.
Giv mig et déjà-vu. Giv mig - ikke nødvendigvist det "gode, gamle" - men det sande, gamle budskab.
Giv mig det, der ikke er smurt ind i smart markedsføring og kvalmende strygere og forsøg på tidssvarende nyfortolkninger og skæve vinkler.

Fortæl det gamle budskab,
det bedste, som jeg ved,
om Jesu magt og nåde,
om Jesu kærlighed.
Fortæl det ganske simpelt
som til et lille barn;
thi jeg er træt og såret,
omspændt af syndens garn.

Fortæl mig det kun langsomt,
så det kan trænge ind,
det budskab om forløsning,
dybt ind i sjæl og sind.
Fortæl mig det ret ofte,
jeg glemmer let igen;
thi morgenduggens friskhed
ved middagstid svandt hen.

Selfie

Sidste år kom et nyt ord med i ordbogen.
"Selfie".
Selvportrætter taget med mobiltelefon.

Jesus er Guds selvportræt, Guds perfekte selfie.
Så hvis vi er nysgerrige efter, hvordan Gud mon ér, så skal vi bare se på Jesus.
Sådan er Gud!

Og Bibelen fortæller, at da Jesus blev menneske, da blev han det ikke kun billedligt talt, men sådan helt rigtigt. Han har været i dine sko; han har været igennem de samme følelser som dig. Han ved hvad det vil sige at være dig. Han taler dit sprog.

Gad vide, hvis Jesus levede i dag, i 2014, om han så ville have en mobiltelefon og tage selfier?
Ville Jesus tage selfier, hvis han levede i dag?

Ja, jeg tror faktisk, at Jesus ville være på internettet. Jesus vil nemlig være der, hvor folk ér.
Jesus ville være på Facebook, på Twitter, måske have en blog.

Men Jesus gjorde ikke ting for at ophøje sig selv eller for at blive berømt.
Jesus var uselvisk. Jesus var en tjener for andre.
Han kom ikke for at blive tjent af os, men for at tjene os.

Hvis Jesus lavede selfies, så ville det ikke være billeder af ham selv, men af ham selv sammen med mennesker, som igennem Jesus havde fået et anderledes liv. Det ville være "Jesus og mig"-selfier: Billeder af Jesus og mig, Jesus og dig, Jesus og tilgivne, genoprejste, helbredte mennesker, der smiler til kameraet.

Vil du være en, som andre skal tjene, eller vil du være en tjener for andre?

Søg og find

Mine nyeste videoer

Nye prædikener


Søg i Bibelen